Æ , æ
| æ
! , www.ossetians.com !
English





http://allingvo.ru/  - Apsny.Ru

        - iriston.com iudzinad.ru



Rambler's Top100

* Æxsaræ æma Æxsærtægk - Ææ æ Æææ
< æææ  ææ (0)      

Gardanti Mixali finstaj, 1927 anzi 

 

Æxsaræ æma Æxsærtægk  

 

Ustur i Nartmæ bærægdær adtæj duuæ mugkagi: Boriatæ æma Æxsærtægkatæ. Boriatæ adtæncæ beræ mugkag, Æxsærtægkatæ ba adæmæj minkhij, æxsaræj ba iting mugkag. I duuæ mugkagi xucau kærædzemæ fæjjeris kodta.  

 

Jeu xadt kæmi adtæj, uomi Boriatæ niccudæncæ Æxsærtægkatæmæ ma si nælistægæj mugkag næ bal niuuaxtoncæ, Bahodzajæj fæstæmæ. Je ba adtæj, jeu dæxuædæg kud zonaj, uæxæn næbæzzon iruhdgomau kævdæsard. Fal ma Æxsærtægkatæn sæ uostitæj jeu, mæguri kizgæ, æ cægatmæ randæj zærdæ 'xsajgæj.  

 

Ci racudæj, xucau æxuædæg zonuj, uædta jin raigurdæj fæzændtæ duuæ læquæni. Næmdtæ sæbæl isævardtoncæ Æxsaræ æma Æxsærtægk. Racæppo-læppo æncæ i bitdzeutæ, hazunhon fæcæncæ æma ængarti rafxuærioncæ. Jetæ ba sin rafedis kænioncæ, kæmæj ajtæ, uoj ku næ zonetæ, zæhgæ.  

Jeu bon i bitdzeutæ sæ madæmæ bacudæncæ ma 'j bafarstoncæ, kæmæj an, zæhgæ. Sæ madæ dær sin radzubandi kodta: "Uæ mugkag -- Æxsærtægkatæ; ba-ma-ui-izadæj Bahodza, zæhgæ, jeu, inneti ba Boriatæ niccaxtoncæ."  

 

Duuæ læquæni fæjnæ bæxi isjeftong kodtoncæ; cæuun raidædtoncæ ma Bahodzaj duarmæ ærlæudtæncæ. Bahodza sæ baiuazæg kodta: iuazgutæ dær in sæxe bafæsmærun kodtoncæ, ma bazonun kodtoncæ, jetæ Æxsærtægkati baizajægtæ ke adtæncæ uoj. Bahodza dær sæbæl niccijnæj, uædta sin ærdzurdta æ cardi hudtægtæ ma iuazægi fælxæntæ.  

 

Ærizæræj. Æxsævæ i kæstær Æxsæræ zaxta: "Aci æxsævæ æ fætkhu bælasæ æz kud hæuaj kænon uotæ!" I fætkhu ba adtæj Bahodzajæn æ turhi. Izæræj tala rauadzidæ, æ dedenæg rafadidæ, rafætkhu uidæ, sæumæmæ ba æhzælun raidajidæ. Jeu marh in ibæl bahompalæj ma 'j cædtæ kænun næ bal uaxta: æxsævæ jimæ ærcæuidæ ma 'j niccæhdidæ.  

 

Bahodza dzurd ravardta: "Iuazægæj mæmæ kadær cæua, je æj hæuaj kænun ku næ bafæraza, uæd in æ sær kud ærkænon uotæ!" Jeci dzurdmæ gæsgæ sædæ særi ærkodta ma sæ zildægæj æ kehogi kærændti xameci mextæbæl ærcafta. Uomæ gæsgæ, Bahodza, ci dær adtæj, næ arazi kodta Æxsaræn, uotemæj ku næ bafæraza, uæd mæxe fid ku baxuærdzænæn, zæhgæ. Na 'dtæ 'j uædtær Æxsaræ ne 'skomkastæj ma æxsævæ bælasi buni badun raidædta. 

Fæbbadtæj; bonivajæn ærdæmæ ba rafunæj æj. I marh ærtaxtæj ma niccaxta i fætkhu. Bahodza dær, cæmæj æ somijæn æcæg adtajdæ, uomæj jin æ jeu ænguldzæ ærkhuærdta.  

 

Dugkag æxsævæ ba hæuaj kænun raidædta Æxsærtægk. Rast bonivajæni ræstægi ba jeu cidær marhi xuzi i bælasæmæ ærtaxtæj ma 'j kud niccaxta, uotæ ba 'j Æxsærtægk dær fexsta ma 'j fæssæf kodta. Je dar niqqes-qes kodta ma fæstæmæ randæj. Æxsærtægk jeu bælasi sifæbæl togi ærtæx isserdta, ba 'j-tuxta, æ kisi 'j nivvardta, sæumæ ba zaxta Bahodzajæn: "Me 'rvadi dæumæ uadzun, æz ba cæuun, ci niccafton, uoj babæræg kænunmæ." Æ duuæ jegarej xætdzæ ranæxstæræj; ali rauæn dær agurdta ma 'j nekæmi jirdta. Uædta jeu xani hæumæ baqærttæj.  

 

I xænæn ba æ kizgæ æ uodæj hasta ma jibæl adæm æmburdtæ kodtoncæ; i kizgæ ba adtæj, Æxsærtægk i 'xsævæ ke niccafta je. Æxsærtægk adæmi kæronmæ bastadæj, i togi ærtæx æ kisæj bælasi sifæbæl isista, uomæj jin æ cæf baisarsta æma i kizgæ æ madæj raigurgau issæj.  

Xan in æj binontæn ravardta. Æxsærtægk xanmæ cærun raidædta. Adtæj cauæjnon læg; æ duuæ jegarej xætdzæ fæccæuidæ ma uotemæj æxe sirdi fidæj dardta. Uotemæj cardæj Æxsærtægk. Cauæni jeu ku cæuidæ, uæd in niffædzæxsioncæ jeu komæj uotæ, uordæmæ ma baco, zæhgæ.  

 

Jeu bon Æxsærtægk fæxxadtæj ma nekæmi neci issirdta, izær ærdæmæ ba jeci kommæ baftudæj. Uoj medægæ ba sægtæ æruæztæj xistæncæ, sæ astæu ba uors hæuanz. Æxsærtægk fexsta uors hæuanzi. Hæuanz zelun raidædta ma komi dumægi jeu ændzæri nillæudtæj. Ni-jjimæ-cudæj Æxsærtægk ma 'j i ræbun jeu lægæti bafsnajdta. Æxsævæ art nikkodta ma fezongutæj duuæ uxsti bajdzag kodta. Uæd imæ lægæti xurfæj jeu uosæ æracudæj ma jimæ dzoruj: "Mæ fons min cæmæn fæccaxtaj?" Æxsærtægk dær in zaxta: "Dæ fons næ 'ncæ, fæl æraco ma jesti baxuæræ!"  

 

Uosæ isbadtæj arti farsmæ, æxuædæg ba jin æ jegærdti quri æ dzigkoj xalæ babædtun kodta, æ toppi kæronbæl ba æ uædærtæ bakænun kodta. Uædta uxstæltæmæ ravnaldta ma sæ æ Line of edition: 8 hælæsi bakaldta, uoj fæste ba Æxsærtægki xætdzæ fællægæj-lægmæ æncæ. Uosæ jibæl fæqqæbærdæræj, bujnagin æxsæj æj ærcafta ma æxecæn kud xuarz, uotæ 'j festun kodta. Æxsaræ ænhal kæsun raidædta je 'rvadæmæ. Ua-næ-ua ku nekæmi zindtæj, uædta jimæ agoræg randæj ma, cidær adtæj, i xanmæ niqqærttæj.  

 

"Maxa dæ fesæfun ænhæl ku adtan," zæhgæ, jibal niccijnæ 'ncæ, Æxsærtægki ræuagi. Æxsævæ 'j uatmæ bakodtoncæ. Æxsaræ balædærdtæj, je 'rvadæ ke fesavdæj uoj ma je dær uosæj æxe astæu æ kard nivvardta. Uosæ jibæl fæddes kodta. Æxsaræ ma Æxsærtægk ænxuzæn adtæncæ ma 'j næ bafæsmardta. I bonæ Æxsaræ cauæn raidædta æ duuæ jegarej xætdzæ ma 'j xucau jeci kommæ baxasta; ramardta je dær jeci uors hæuanz; jeci lægæti 'j bafsnajdta; ni 'j-art kodta ma fezongutæ isrævdzæ kodta. Ualængi jimæ lægætæj i uosæ æracudæj, hærtæ gængæ: "Mæ fons min cæmæn fæccaxtaj?"  

-- "Dæ fons næ 'ncæ, fal raco ma jesti baxuæræ!"  

-- "Ma mæbæl dæ jegærdtæ fæxxuæcdzænæncæ, dæ topp ba mæ niccævdzænæj ma mænæ dæ jegærdtæbæl mæ dzigkoj xalæ baftauæ, dæ toppbæl mæ uædærtæ bakænæ!"  

 

Æxsaræ dær in æ dzigkoj xalæ artbæl bagælsta, æ uædærtæ ba jin kholi razildta. I uosæ jimæ dzoruj: "Ci 'j je? Cæj cæx-cæx æj ma cæj thuppitæ 'ncæ?"  

-- "Cæstitæ dæbæl næ jes? Fezongutæ cæx-cæx kænuncæ. Thuppitæ bæ ævædzi æruæztæ dortæ zeluncæ ma uordægæj cæuuj."  

 

Uosæj baruagæsæj; ærbacudæj; arti farsmæ isbadtæj ma fezongutæ æ hælæsi bakaldta, uædta Æxsaræmæ æxe bagælsta ma fæhhæbesæj æncæ. Uosæ qæbærdær kænun raidædta. Æxsaræ dær æ jegærdtæbæl fæhhær kodta. Jegærdtæ fællæburdtoncæ ma uosæn je 'skhelti rafedaræncæ, topp ba 'j fexsta. Ma i uosæ rauælgomæj ma lixstæ kænun raidædta, mæ uod de 'uazæg, zæhgæ.  

"Me 'rvadæ min kud adtæj, uotæ festun kænæ ma din xatir fæuuæd!"  

 

Uosæ jin bujnagin æxsæj sæ astæutæ ærcafta ma Æxsærtægk kud adtæj, uotæ festadæj æ jegærdti xætdzæ. Uædta Æxsaræ ma Æxsærtægk i uosæmæ bazdaxtæncæ ma 'j færki færgkaj nikkodtoncæ.  

Xanmæ ærcudæncæ. Xan, duuæ 'rvademæj ka siaxs adtæj, uoj næ bal zudta. Ærixsævæ 'j ma læquæn æ uatmæ bacudæj. Æ uosæ bolat kærdæn ærista ma 'j sa 'stæu ærivardta. Ærbonæj ma læquæntæ sæ xædzaræmæ ranæxstæræncæ, xan sin læværdtæ dær rakodta. Nadbæl Æxsærtægk gurusxæ kænun raidædta je 'rvadæbæl.  

 

Æxsaræ sahadaqbæl fat isæmgon kodta ma zaxta: "Kæd maxmæ jesti chumurdzijnadæ ærqærttæj, uæd aci fat jeuemæj fæccæuæd, duuemæj ba ærizdæxæd ma mæ særi astæu nixxæssæd, ke næ ba duuemæj ærizdæxæd, ma min mæ rastdzijnadæ kud bazonaj du, uoj bakænæd!" Sahadaq duuemæj ærizdaxtæj ma Æxsærtægkæn je 'nguldzæ Line khoxæj fæxxauun kodta. Ærvadtæltæ kæræbzebæl bauuændtæncæ.  

 

Æxsærtægk æma Æxsaræj babæj næuægæj isaxidtæncæ Æxsærtægkati mugkag.  

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------- 

 

 

Ææ æ Æææ  

 

æ æææ æ æ : æ æ Ææææ. æ ææ æ , Ææææ ææ , ææ . æ æææ æ .  

 

æ æ, æ ææ Æææææ æææ æ æ, æ æææ. æ, æææ , ææ ææ ææ. Ææææ æ æ , æ æ, æ ææ æ ææ 'æ. æ, æææ , æ æ æææ æ ææ.  

 

ææ ææ ææ Ææ æ Æææ. æ-æ ææ æ, æææ æ æ ææ. æ ææ, ææ æ, æ æ, ææ.  

 

æ æ ææ ææ ' æ, ææ , ææ.æ æ æ : "æ - Ææææ; --- æ , ææ, , æ æ."  

 

æ ææ ææ æ æ; æ ææ æ ææææ. æ æ : æ æ æ ææ æ, æ, æ Æææ ææ ææ . æ ææ æ, æ æ æ ææ æ æææ.  

 

Æææ. Æææ ææ Æææ : " æææ æ æ ææ æ æ æ æ!" æ æ æ æ . ææ æ, æ æ æ, æ æ, æææ ææ æ.  

æ æ ' ææ æ æ : æææ æ æææ ' ææ. : "ææ ææ æ æ, æ æ æ æ æ, æ æ æ ææ æ!" æ ææ ææ æ æ æ ææ æ ææ ææ æ. æ ææ, , æ æ, æ Ææ, æ æ æ, æ æ æææ, ææ. 'æ ' ææ Ææ 'æ æææ æ æ.ææ; æ æææ æ æ. ææ æ. æ, ææ æ æ ææ æ, æ æ ææ ææ.  

 

æææ æ æ æ Æææ. æ ææ æ æææ ææ ' , æ ' Æææ æ ' ææ . - æææ æ. Æææ æ ææ ææ , '-, æ ' , ææ æ: " ' ææ , æ æ, , ææ ææ."  

 

Æ æ ææ æææ; æ æ ' æ . æ ææ ææ. ææ æ æ æ æ æ æ ææ æ; æ æ, Æææ 'ææ . Æææ æ ææ æ, ææ æ æ æ ææ , æ æ æ æ æ æ æ æ. æ æ .  

 

Æææ æ æ æ. Aæ æ æ; æ æ ææ æææ æ æ æ . æ æ Æææ. æ ææ, æ æææ æ æ, ææ , ææ. Æææ ææ æ , æ æææ æ æ.  

ææ ææ æææ ææ, æ æ æ. Æææ æ. æ æ æ ææ ææ. -æ-æ Æææ ' æ ææ .  

 

Æææ æ æ . æ æ ææ æ æ ææ æ : "æ ææ æ?"  

Æææ æ : "æ æ 'æ, æ æ ææ!" æ æ æ, æææ æ æ æ æ æ , æ ææ æ æææ æ . æ æææ æ æ ææ , æ Æææ ææ æææ ææ ææ. æ æ æææææ, ææ æ æ ææ , æ ' . Ææ æ æ æ 'ææ.  

 

-æ- æ æ, æ æ æ æ , æ æ, æ ææ. " æ æ ææ ," ææ, æ 'æ, Æææ æ. Æææ ' æ æ. Ææ æææ, 'æ æ æ æ æ æ æ . æ æ æ . Ææ Æææ ææ ææ ' æ æ.  

 

æ Ææ æ æ æ æ ææ ' æ ; æ æ; ææ ' ; '- æ ææ . æ æ æææ æ ææ, ææ ææ: "æ ææ æ?"  

-- "æ æ 'æ, ææ!"  

-- " ææ æ ææ æææææ, æ æ æææ ææ æ æææ æ æ æ, æ æ æ æææ ææ!"  

 

Ææ æ æ æ æ æ, æ æææ .  

æ æ : " ' ? æ æ-æ æ æ æ 'æ?"  

-- "ææ ææ æ ? æ æ-æ ææ. æ æ ææ æææ æ æ ææ æ."  

 

æ ææ; ææ; æ æ æ æ ææ , æ Æææ æ æ æææ ææ. æ æææ æ æ. Ææ æ æ æææ ææ . ææ æææ æ ' ææ, ' . æ ææ æ æ æ, æ 'æ, ææ.  

 

" 'æ æ, æ ææ ææ!" æ ææ æ ææ æ Æææ æ, æ æ æ æ ææ. æ Ææ Æææ ææ ææ ' æ æ æ.  

æ æææ. , æ 'æ æ, æ . Æææ ' ææ æ æ æ. Æ æ ææ æ ' 'æ æ. Ææ æææ æ æææ ææææ, æææ æ . æ Æææ æ æ æ 'ææ. 

 

Ææ æ æ : "æ æ æ æææ, æ æ æææ, æ æææ æ æ æ ææ, æ æ æææ, æ æ , ææ!" æ ææ Ææææ 'æ æ æ .  

 

Æææ æææ æææ. Æææ æ Ææ æ æææ ææ Æææ .  



 ææ (0)      
 
ææ